Velkommen
 
Velkommen til Suså Festival '11
Tre sensommerdage med ny musik
og et Vindue mod Tyskland

Suså Festival ligger i år 2.-4. september. Over tre sensommerdage på Grønnegades Kaserne KULTURCENTER i Næstved afvikler vi en af Danmarks få festivaler for ny kompositionsmusik.
For tiden er ikke alene den klassiske, men i høj grad også vor samtids kompositionsmusik hårdt trængt: Der beskæres i opførelser og orkestre, programlægningen retter sig mod det sikre og publikums”venlige”, og sendefladen i Danmarks største kulturbærende institution Danmarks Radio fyldes ud med fortidens ofte hørte klange, mens nutidens ”aldrig hørte” i stigende grad må varetages af private initiativer eller helt glide ud.
Suså Festival står fast på at være en våge i det tilfrosne musikhav ved at tilbyde sig som et årligt tilbagevendende mødested for vor tids kompositionsmusik, og med årets program får det gyldne møde mellem komponister, tilhørere og udøvere nye muligheder: Tre intense dage med elleve koncertafdelinger, fremragende ensembler fra ind- og udland, digte, nye værker skrevet specielt til musikere i fødekæden, et spændende ”Mød komponisterne”- arrangement i forlængelse heraf og ikke mindst et Vindue mod Tyskland, hvor vi får mulighed for at præsentere Ensemble 01 fra Chemnitz og spændende ny tysk samtidsmusik.

Velkommen til festival!
Anne Kristine Smith

Kunstnerisk ledelse:
Per Dybro Sørensen, Marie Wärme & Hans-Henrik Nordstrøm

Menu
Til forsiden
Velkommen
Program '11
Suså's komponister
Billetter og information
Bykort over Næstved
SUSÅ-CD
Sådan gik '11-festivalen
Fotos fra '11 festivalen
En universel musik?
Links