KRZYSZTOF PENDERECKI
Strygekvartet no. 1 (1960)
Sonorisme er en kompositionsform, som fokuserer på
lydens karakteristika og kvalitet og derfor også generelt er
forbundet med søgen efter nye klanglige udtryk.
Sonorisme er typisk for mange polske komponister i
60’erne og bliver ofte brugt synonymt med termen "Polish
Composers' School”.
Penderecki's skelsættende "Strygekvartet nr. 1" (1960)
blev komponeret spontant i løbet af ganske få dage og
indeholder næsten alle de traditionelle teknikker sammen
med en lang række nye, der blev opfundet af komponisten.
Vi hører bl.a. pizzicati, flageoletter, col legno
(strøg med træsiden af buen), glissandi på triller, der
bliver slået på strengene med hånden, der skal spilles
højest mulige ”pitch” mellem stolen og strengeholderen
m.m.
Rent formmæssigt er Penderecki enklere og benytter
midler som imitation og kontrast og ved dette samt med
den korte varighed vender han ryggen til den traditionelle
strygekvartet. Quartetto per archi, som værket egentlig
hedder, er mere beslægtet med Pendereckis egne, større
orkesterværker som f.eks ”Threnody for the Victims of
Hiroshima”.
Bo Otterstrøm
