JOHN FRANDSEN
Nocturnal Procession
”Guitaren – instrumenternes akvarelpensel
Min interesse for den klassiske guitar skyldes
oprindelig en legendarisk ildsjæl fra Århus: Det Jyske
Musikkonservatoriums ubestridte guitar-guru Erling Møldrup.
Han kastede mig ud i de første opgaver for instrumentet - og
det viste sig virkelig at være noget af en opgave! At skrive for
guitaren er om noget begrænsningens kunst...
Erling Møldrup formulerede det selv (med guitaristens
karakteristiske selvironi) på denne måde: Guitaren er et
utrolig udtryksfuldt og dynamisk instrument. På den kan man
spille lige fra det svageste pianissimo, det lyder således:
pling....! - til det kraftigste forte, det lyder således: pling...!
Den klassiske guitar er med andre ord intimitetens
instrument. Jeg lærte ganske vist snart, at udtryks- og
variationsmuligheder er der masser af; men de udfolder sig
inden for sit eget tyste mikrounivers. En slags musikalsk
akvarelmaling.
Den slags filigran er en særlig disciplin - og kræver en
særlig disciplin af sin udøver, hvadenten vi her taler om
komponisten eller musikeren. Sammenlignet med andre
musikere er der derfor blandt guitarister en usædvanlig
stærk tradition for analytisk fordybelse i musikken. Vi træffer
her (ofte) en musikertype, der søger tæt ind til værkets
konstruktion, og som interesseret og nysgerrigt kigger
komponisten over skulderen. At få lov at samarbejde med
den udøvende på en sådan dybdeborende måde, det er
noget af en gave for en komponist. Og ikke mindst derfor
har jeg (der selv kun med største besvær kan finde en d-mol
akkord på instrumentet) haft glæde af gang på gang at vende
tilbage til guitarens miniatureverden.
Men ikke blot derfor! For det at arbejde inden for så svage
nuancer skærper virkelig sansen for detaljen. Som et
kontrapunkt til den sanselige beruselse i symfonisk velklang
eller højspændt musikdramatik er det faktisk skønt engang
imellem at hengive sig til den lillebitte - men ikke af den grund
mindre frydefulde - forskel på guitarens forte og piano.”
J.F.
