IANNIS XENAKIS
Psappha (1975)
for soloslagtøj
Uden specifik instrumentation, men for seks grupper af
instrumenter, tre af træ og skind og tre af metal.
"Psappha" er en arkaisk form af "Sappho", den store
græske digterinde fra øen Lesbos, født i 600 f.k., hvis stil
var sensuel og melodisk, oftest kredsende omkring det
kvindelige. Både hendes navn og hendes ø blev synonym
med kvindekærlighed. Dette synes ikke at spille en rolle i
Xenakis’ værk.
Xenakis’ ”Psappha” er skarp, skør og endda til tider voldelig
og som sådan nærmest i modstrid med sin titel.
Inspirationen manifesterer sig imidlertid ikke æstetisk, men
som struktur, idet værkets rytmiske strukturer er fremstillet
af små rytmiske celler på samme måde som i Sapphos
poesi.
Disse rytmer gennemsyrer hele arbejdet og fremtræder
både i lille og i stort format.
Meget af det specifikke instrumentvalg er overladt til den
udøvende kunstner: Xenakis skriver "klangfarve tjener kun
til at tydeliggøre de rytmiske strukturer".
fra en.wikipedia.org
