LOUIS AGUIRRE
Yemayá (2008)
(Oru)
Louis Hjelmslev har skrevet, at sprog er en kollektiv
hukommelse af kultur og historie og af alle de mange måder
meninger er blevet kommunikeret på.
Der er lige så mange måder at skrive musik på, som der
er sprog og kulturer. Gud kaldes hundreder af navne, og
hver kultur har sin egen måde at dyrke sin gud på. Man kan
derfor sige, at et sprogligt tegn (og musik er et sprog) ikke
er et link mellem en ting og et navn men mellem et begreb
og et lydmønster. Begrebet, meningen, kan være den
samme, men måden at udtrykke den på kan være meget
forskellig. Her i Danmark går man i kirke, spiller orgel og
synger salmer som en måde at prise Gud på. Andre kulturer,
som min egen, dyrker guderne med trommer, dans, rom og
cigarer! Begrebet er, kulturelt set, det samme: kærligheden
til og respekten for Gud. Forskellen er “lydmønsteret”,
måden hvorpå vi udtrykker det.
Yemayá:
Yemayá er en vestafrikansk gudinde – en frugtbarhedsgudinde
- nært forbundet med månen og havet. Fra
frugtbarhedsgudinden Yemayás skød fødtes de fjorten
Yoruba guder og gudinder, og fra hendes livmoder
strømmede floden, som skabte havene. Tilbedelsen af
Yemayá spredtes med de afrikanske slaver til den Nye
Verden, hvor hun blev sammensmeltet med Jomfru Maria. I
Cuba er hun Yemayá, havets dronning, på Haiti hedder hun
Agwe, havets Moder, og i New Orleans La Balianne.
Værket:
Mit stykke kombinerer “karnatiske” (sydindiske) strukturer
og teknikker med energien og kraften fra afro-cubanske
religiøse ritualer. Det er skrevet som en lovprisning af
Yemayá, for hvem tallet syv er et magisk/helligt tal og derfor
centralt i stykkets form.
Stykket var en bestilling fra Ny Musik i Frederikshavn, med
støtte fra Statens Kunstfond.
L.A.
